Hen over weekenden var jeg en uge i Dubai for at besøge en veninde – en beslutning, jeg flere gange har måttet forsvare. Det er som bekendt ikke Guds bedste børn, der styrer Dubai (er det et upassende udtryk i denne sammenhæng?), men jeg blander ikke politik og venskaber. Mine venner besøger jeg, uanset hvor i verden de vælger at bosætte sig, og det vil jeg helst kunne gøre uden at skulle udsættes for andres antagelser om min “uvidenhed”.

V havde det skønt, og i en lille times tid søndag havde jeg mulighed for at lufte badetøjet. Det var simpelthen for varmt at være ude i længere tid (44 grader!), især i solen.

All that glitters…

Princesse Tam Tam bikini

Princesse Tam Tams guldsæt er noget af det første undertøj, jeg nogensinde brugte mange penge på. Jeg smed omkring 900 kr. af min SU i stormagasinet Harrods, da jeg boede i London, for at kunne flanere poolen i stil på min første tur til Las Vegas.
Siden da har jeg ikke holdt mig tilbage. Det var et par år efter, jeg for alvor blev bevidst om at købe mindre men bedre kvalitet, primært af hensyn til miljøet. 

(mere…)

Hold fingrene fra vaskemaskinen! Det er regel nummer et, når det gælder vedligehold af lingerie. Håndvask tager ikke så lang tid, som du tror, og dit undertøj forbliver pænt og holder længere, hvis du undgår maskinvask.
Indrømmet, så ryger mine trusser – i hvert fald de almindelige af slagsen – ofte i maskinen, men mine bh’er har alrig set en vaskemaskine indefra, og de får aldrig lov til det.

(mere…)

I 4 år har jeg længtes efter den ikoniske Kitten Mask fra det tyske luksusmærke Fräulein Kink. FK laver alle accessories på bestilling i Berlin, og ders kundeservice er den bedste, jeg har været udsat for.
Det dyre køb kan kun retfærdiggøres med Halloween og maskeballer, det indrømmer jeg.

For at gøre en lang historie kort købte jeg i juni en dyr bh fra et engelsk mærke, som jeg var nødt til at sende tilbage igen. Jeg nåede at bruge pengene hos FK, da de havde et af deres sjældne udsalg, inden jeg fik besked om, at det andet firma ikke ville tage bh’en retur: nedtur.

Det gjorde stor skade på bankkontoen, at jeg slog til lidt for tidligt, men det var det værd. Udover deres Kitten Mask købte jeg disse armbånd (de, der kender mig, vil vide, at jeg er tosset med frynser):

(mere…)

Blonde-bh’er er altid fremme, sæson efter sæson, men det lader til, at blonder er helt uundgåelige for tiden. Især de blødere, fine af slagsen, hvilket mit seneste køb på ingen måde er.

Jeg faldt for nylig over engelske Bluebella Lingeries smukke Nova bh på Instagram. Jeg kunne ikke stå for den smukke blonde, som er det eneste, der dækker, den fine simili-detalje og de tredelte stropper foran. Bh’en har bøjle, men ellers giver den ikke meget støtte. Den er en smuk accessory på dage, hvor støtte ikke betyder så meget, og hvor blusen ikke er for stram.

Jeg købte min sædvanlige størrelse. Bh’en var en smule stram i omkredsen, dog på den gode måde –  det er en, der med sikkerhed vil blive ved med at sidde godt, efterhånden som bærestykket bliver løsere. Til gengæld havde jeg svært ved at bedømme, om det nu var den rette størrelse, jeg havde fået fingrene i. Den maste mig lidt, hvilket desværre betyder, at man kommer til at ligne en rullepølse gennem blonderne, og den dækkede ikke, hvor den skulle. Jeg rettede konstant på den, og det er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt.

(mere…)

Follow my blog with Bloglovin

I går brugte jeg dagen på at style Sandra fra Miss Sandy and the Billyboys til ChriChri.dk‘s magasin release, hvor hun skulle optræde. Magasinet er for første gang udkommet på print, og journalisten her sidder og klapper ivrigt i hænderne. Måske er printmagasiner omsider på vej tilbage.

Forsiden er det skønneste pin-up-inspirerede billede, noget jeg som 50’er-fan sjældent synes er vellykket, bare kikset og kliché. Men her har ChriChri ramt lige i øjet med billedet af Christiane Schaumburg Müller, og jeg er helt begejstret:

I tråd med forsiden spillede Miss Sandy and the Billyboys en lille håndfuld sange fra 50’erne, og jeg fik sat Sandras hår, så det ramte tidsånden:

(mere…)

Et af mine yndlingskoncepter, når det kommer til undertøj, er underwear as outerwear: at bruge lingeri som en del af outfittet. Det er som at bygge et fundament, lægge det yderste lag på og derefter synliggøre fundamentet for at fuldende et look.

Selv har jeg gjort det meget med Almeida London’s Blyth Bra, som jeg skrev om tidligere på ugen. Til den pris skal den i den grad også vises frem…

Gwen Stefani gør det godt:

Det samme gør min absolutte yndlings, Rachel Jensen fra Chicago Chic, her i gennemsigtig cashmere-kjole:

(mere…)

”Den smager godt, men der er jo meget fedt i,” siger min veninde. Jeg kigger lidt skævt til hende. Hun er tynd, og jeg tør ikke sige, at fedtprocenten nok ikke er det største kostmæssige problem, hverken for hende eller for andre. Jeg overvejer at nævne noget om forarbejdet mad og raffineret sukker, men dropper det. Så taler hun lidt om sit ellers lave BMI, og jeg ser blank ud.

Jeg ærgrer mig sådan, når jeg læser og hører om, hvad folk gør for at gå op eller ned i størrelse, og hvor mange kvaler det giver dem. Og det ærgrer mig at vide, at det især udspringer af tendensen til body shaming.

Men det, der ærgrer mig mest, er, det i nogens bevidsthed er ok, når body shaming går den anden vej.

News flash: Spinkle kvinder kæmper også med body issues.

(mere…)

(English recap below)

På min fødselsdag i juni købte jeg en gave til mig selv som et plaster på såret (nu synes jeg, de tal begynder at blive lidt for høje).

Jeg havde længe været dybt forelsket i Almeida Londons  Blyth choker bra. Den er helt fantastisk: kombinerer smukke, perfekte blonder og læder. Den lækre detalje er stropperne fra midten, der er hægtet på et læderhalsbånd. Det er en skøn kombination af det rå og det yndige, som er mit yndlingskoncept.
Den går derfor også som accessory – eller “underwear as outerwear”, som man kalder det.

Bh’en er udsolgt de fleste steder, men jeg havde held med at finde en hos engelske Coco De Mer  (NSFW: de sælger også sexlegetøj), en fantastisk undertøjsforretning ved Seven Dials i nærheden af Covent Garden i London (ikke specielt god service, men måske har det ændret sig, siden jeg sidst var der i 2012).

(mere…)

Jeg bor for tiden på et mindre værelse på Frederiksberg. Jeg har ikke plads til et tøjskab her. Eller rettere: der kunne være plads til et lille et, men før eller siden finder jeg forhåbentlig et større og mere permanent sted at bo med plads til et stort skab.

Jeg har på mirakuløs vis fået plads til næsten alt tøjet på et dobbelt tøjstativ. Hvordan det lod sig gøre, aner jeg ikke.

Bh’erne hænger på en slipsebøjle, holdt fast af miniklemmer. De bedste forrest, selvfølgelig. Jeg synes selv, det er en ret genialt idé 😉   

Et noget kort indlæg for nu, men jeg er ved at strikke flere sammen til reste af ugen.

“(…) so many people hear “lingerie” and think “porn” that there’s a real social consequence to being a lingerie blogger. I had to take that into account before making the decision to fully commit. One of the ways I overcame that is by focusing on the fashion element of lingerie.” – Cora Harrington, The Lingerie Addict.

Hvor går grænsen mellem det personlige jeg og det professionelle jeg, og er der en grænse? Jeg har haft samtalen med flere lingeribloggere fra både USA og Europa. Jeg spurgte til, hvad de gør: viser ansigt eller ej? Bruger deres rigtige navn eller ej? Mange af dem svarede straks, at de skjuler deres ansigt på billeder.
Nogle er bange for at blive genkendt af familien, andre læser på kandidatniveau og vil ikke risikere, at deres blog får betydning for deres fremtidige karriere.

Forståeligt.

Et par af bloggerne arbejder i modebranchen og lader sig selvsagt ikke begrænse af meget. Dog skal det nævnes, at de piger, der frygter mest, kun er i starten af 20’erne.

En enkelt begrunder også sit valg med, at der skal være 100% fokus på undertøjet, og her bliver jeg for alvor uenig. Fjerner du først ansigtet, er kvinden reduceret til en krop. Og værre endnu: afhængigt af poseringen, bliver billederne lynhurtigt seksualiseret. Mange af de undertøjsbloggere, jeg følger, ligger ned på størstedelen af deres billeder, måske fordi det er lettere ved egen hånd at få gode skud på den måde.
Men i netop dét øjeblik er hun reduceret til et objekt. Intet andet end en krop uden ansigt.

(mere…)