Styling til ChriChri release  

Anmeldelse: Bluebella Lingerie

Blonde-bh’er er altid fremme, sæson efter sæson, men det lader til, at blonder er helt uundgåelige for tiden. Især de blødere, fine af slagsen, hvilket mit seneste køb på ingen måde er.

Jeg faldt for nylig over engelske Bluebella Lingeries smukke Nova bh på Instagram. Jeg kunne ikke stå for den smukke blonde, som er det eneste, der dækker, den fine simili-detalje og de tredelte stropper foran. Bh’en har bøjle, men ellers giver den ikke meget støtte. Den er en smuk accessory på dage, hvor støtte ikke betyder så meget, og hvor blusen ikke er for stram.

2015-06-30_1435677488

Jeg købte min sædvanlige størrelse. Bh’en var en smule stram i omkredsen, dog på den gode måde –  det er en, der med sikkerhed vil blive ved med at sidde godt, efterhånden som bærestykket bliver løsere. Til gengæld havde jeg svært ved at bedømme, om det nu var den rette størrelse, jeg havde fået fingrene i. Den maste mig lidt, hvilket desværre betyder, at man kommer til at ligne en rullepølse gennem blonderne, og den dækkede ikke, hvor den skulle. Jeg rettede konstant på den, og det er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt.

I stedet for at prøve lykken og bytte den til større størrelse – det er billigt at sende undertøj tilbage til UK med b-post – beholdte jeg den, og jeg har stadig ikke brugt den endnu. Før jeg gav mig i kast med at skrive anmeldelsen, lod jeg nemlig en veninde, som er et nummer mindre end mig, prøve bh’en. Den sad fantastisk. Nu er der ingen tvivl om, at jeg købte den en størrelse for lille, og det er en sjældenhed. Jeg blev ærligt talt lidt gnaven, da jeg så, hvor flot den sad på hende – og den dækkede lige, hvor den skulle.

2015-07-07_1436300229

Kvalitet og pris
Selvom størrelsen var helt ved siden af, får Bluebella point for kvaliteten. Bh’en virker robust, og blonderne er tykke og lidt elastiske, hvilket sammen med bøjlen giver lidt støtte.

Du får helt sikkert noget får pengene her. De mere interessante designs fra små firmaer kan sjældent fås for de små 400 kr., som jeg kom af med for Nova-bh’en, og det er oven i købet et mærke, der går ind under luksuskategorien

Trusse-shopping blev det også til, da jeg sendte min anden bestilling til Bluebella. Deres gode udsalg var ikke til at modstå.

Jeg bestilte deres Naughty briefs (christ, et forfærdeligt navn), deres Corset Back knickers og deres Desire hipster briefs. Nej, navne er ikke det, Bluebella gør bedst.
Alle tre styles er nu udsolgt.

Bluebella_panties

Corset-trusserne til venstre på billede er simpelthen så fine, de er bløde, og de sidder godt. Det er svært at få snørerne til at sidde pænt, men det er nu heller ikke så vigtigt. Desværre kommer de ikke til at virke under et par stramme bukser, hvilket er hvad jeg normalt går efter, når jeg køber undertøj.

Parret til venstre, Naughty Briefs (jeg kan knap holde ud at skrive det navn!) var ikke ligefrem et hit. De sidder fint foran, men bagpå? Jeg håber ALDRIG, nogen skal se det! Det har noget med snittet at gøre, som er svært at forklare, men jeg har set det en del på trusser på det seneste. Kan vi dog ikke ikke bare komme tilbage til højtaljede underbukser med et flatterende snit?

Desire hipster brief var ALT for små. Det føltes som at trække i et par børnetrusser, som jeg ikke engang kunne få over lårene. Jeg havde godt nok også købt en str. 6 (34), fordi der ikke var andre størrelser tilbage, og det var åbenbart lige optimistisk nok. I forhold til hvor lidt stræk der var i, kan jeg næsten ikke forestille mig, at en str. 8 ville passe. Så de røg tilbage – og jeg fortryder, at de besynderlige minrøvserudadhelvedetil-strop-trusser ikke røg med, så jeg kunne finde noget andet for pengene.

Desværre har Bluebella kun lavet en matchende g-streng til Nova, og de, der kender mig, vil vide, at der ikke er meget, jeg hader mere end g-strenge. Hvis jeg kender mig ret, kommer der garanteret senere et lettere irriteret indlæg om denne ærgerlige beklædningsgenstand.

Så alt i alt har jeg ikke haft det store held med Bluebella, men jeg er om ikke andet glad for at støtte de mindre firmaer. Måske prøver jeg lykken en anden gang, hvis der er noget, men er jeg bare det mindste i tvivl, ryger pakken fluks tilbage igen.

Hvis du, ligesom mig, har lavvande i undertøjsskuffen, kan jeg dog anbefale at kigge lidt på deres udsalg. Mange af trusserne er nu nede i 30-50 kr. (!!), så er der din størrelse tilbage, er der mange penge at spare på luksusundertøj.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Styling til ChriChri release