Anmeldelse: Bluebella Lingerie

Fräulein Kink drømme og fantastisk kundeservice 

I 4 år har jeg længtes efter den ikoniske Kitten Mask fra det tyske luksusmærke Fräulein Kink. FK laver alle accessories på bestilling i Berlin, og ders kundeservice er den bedste, jeg har været udsat for.
Det dyre køb kan kun retfærdiggøres med Halloween og maskeballer, det indrømmer jeg.

For at gøre en lang historie kort købte jeg i juni en dyr bh fra et engelsk mærke, som jeg var nødt til at sende tilbage igen. Jeg nåede at bruge pengene hos FK, da de havde et af deres sjældne udsalg, inden jeg fik besked om, at det andet firma ikke ville tage bh’en retur: nedtur.

Det gjorde stor skade på bankkontoen, at jeg slog til lidt for tidligt, men det var det værd. Udover deres Kitten Mask købte jeg disse armbånd (de, der kender mig, vil vide, at jeg er tosset med frynser):

cuffs fraulein kink

Armbåndene kalder de cuffs, eller manchetter som det hedder på dansk, men jeg vil gerne understrege, at selvom de kommer med en kæde ”strong enough for bedroom use”, som kan tages af, er armbåndene købt som tilbehør – det er en del af FK’s versatile koncept.

Da jeg har absurd tynde håndled, var armbåndene desværre for store. Ærgerligt, for alt er lavet på bestilling, hvilket jeg havde glemt, og jeg kunne have sendt mine mål og fået lavet en mindre udgave. Jeg ville ikke kunne forkorte dem selv uden at gøre skade, så i stedet limede jeg et par trykknappet på (som jeg selvfølgelig vendte forkert i første forsøg). De fungerede helt fint, om end det så lidt rodet ud.

I en helt anden sammenhæng skrev jeg til Nicole, som ejer Fräulein Kink, og vi kom til at snakke om armbåndene. Hun tilbød at tage dem retur på trods af min lille modificering og enten forkorte dem eller lave et nyt par.
Jeg var lykkelig! Taget i betragtning hvor dyre hendes ting er, kom hendes tilbud fuldstændig bag på mig. Jeg målte mine håndled, sendte dem tilbage til Berlin og venter nu på at modtage et nyt par

Kitten Mask
Men mit primære køb var den fantastiske katte-maske. Selvfølgelig vil den sjældent komme på, det indrømmer jeg, men hvordan kunne jeg modstå en kombination af frynser, guld, katteører og velour? Det har været umuligt at få et godt billede med masken på, så indtil jeg har held med det, må I nøjes med dette:
Kitten mask fraulein kink

Til millionærerne…
Fräulein Kink laver også en smule tøj, som desværre er HELT ude af min prisklasse og nok altid vil være det. Denne vanvittigt smukke bluse koster for eksempel – wait for it – 4495 euro / 33.540 kr.. Men så er den til gengæld også ”a one-of-a-kind collector’s piece” prydet med flere tusinde sorte krystaller:

black_blvd_bridal_1__94171

Eller denne (burlesque anyone?):

vine-x__87909
Og hendes guldhandsker…. suk.

golden-gloves-x__36774

Ja, drømme kan man jo altid… 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anmeldelse: Bluebella Lingerie