Anmeldelse: Bluebella Lingerie

Blonde-bh’er er altid fremme, sæson efter sæson, men det lader til, at blonder er helt uundgåelige for tiden. Især de blødere, fine af slagsen, hvilket mit seneste køb på ingen måde er.

Jeg faldt for nylig over engelske Bluebella Lingeries smukke Nova bh på Instagram. Jeg kunne ikke stå for den smukke blonde, som er det eneste, der dækker, den fine simili-detalje og de tredelte stropper foran. Bh’en har bøjle, men ellers giver den ikke meget støtte. Den er en smuk accessory på dage, hvor støtte ikke betyder så meget, og hvor blusen ikke er for stram.

2015-06-30_1435677488

Jeg købte min sædvanlige størrelse. Bh’en var en smule stram i omkredsen, dog på den gode måde –  det er en, der med sikkerhed vil blive ved med at sidde godt, efterhånden som bærestykket bliver løsere. Til gengæld havde jeg svært ved at bedømme, om det nu var den rette størrelse, jeg havde fået fingrene i. Den maste mig lidt, hvilket desværre betyder, at man kommer til at ligne en rullepølse gennem blonderne, og den dækkede ikke, hvor den skulle. Jeg rettede konstant på den, og det er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt.

(mere…)

Anmeldelse: Made by Niki Candy String Bra

Dette må være den til dato mest specielle og en af de dyreste bh’er, jeg ejer.

String bras er Made by Nikis ikoniske signaturdesign og helt særligt.

string_2

Jeg så for første gang den lyserøde Candy String Bra på Made by Nikis Instragram-side og tænkte mere eller mindre ordret ”HOLY F*CK”. Mens jeg svælgede i billeder af den og tænkte på, hvor fantastisk det ville være at eje den, slog det mig: men jeg KAN jo eje den. Det er bare at købe den.
Senere samme dag pointerede en veninde på Instagram, hvor jeg selv havde lagt et billede ud, at der kun var én tilbage i den mindste størrelse. Der gik ikke meget mere end 10 minutter, før jeg sad med en ordrebekræftelse.

(mere…)