I 4 år har jeg længtes efter den ikoniske Kitten Mask fra det tyske luksusmærke Fräulein Kink. FK laver alle accessories på bestilling i Berlin, og ders kundeservice er den bedste, jeg har været udsat for.
Det dyre køb kan kun retfærdiggøres med Halloween og maskeballer, det indrømmer jeg.

For at gøre en lang historie kort købte jeg i juni en dyr bh fra et engelsk mærke, som jeg var nødt til at sende tilbage igen. Jeg nåede at bruge pengene hos FK, da de havde et af deres sjældne udsalg, inden jeg fik besked om, at det andet firma ikke ville tage bh’en retur: nedtur.

Det gjorde stor skade på bankkontoen, at jeg slog til lidt for tidligt, men det var det værd. Udover deres Kitten Mask købte jeg disse armbånd (de, der kender mig, vil vide, at jeg er tosset med frynser):

(mere…)

Jeg bor for tiden på et mindre værelse på Frederiksberg. Jeg har ikke plads til et tøjskab her. Eller rettere: der kunne være plads til et lille et, men før eller siden finder jeg forhåbentlig et større og mere permanent sted at bo med plads til et stort skab.

Jeg har på mirakuløs vis fået plads til næsten alt tøjet på et dobbelt tøjstativ. Hvordan det lod sig gøre, aner jeg ikke.

Bh’erne hænger på en slipsebøjle, holdt fast af miniklemmer. De bedste forrest, selvfølgelig. Jeg synes selv, det er en ret genialt idé 😉   

Et noget kort indlæg for nu, men jeg er ved at strikke flere sammen til reste af ugen.

“(…) so many people hear “lingerie” and think “porn” that there’s a real social consequence to being a lingerie blogger. I had to take that into account before making the decision to fully commit. One of the ways I overcame that is by focusing on the fashion element of lingerie.” – Cora Harrington, The Lingerie Addict.

Hvor går grænsen mellem det personlige jeg og det professionelle jeg, og er der en grænse? Jeg har haft samtalen med flere lingeribloggere fra både USA og Europa. Jeg spurgte til, hvad de gør: viser ansigt eller ej? Bruger deres rigtige navn eller ej? Mange af dem svarede straks, at de skjuler deres ansigt på billeder.
Nogle er bange for at blive genkendt af familien, andre læser på kandidatniveau og vil ikke risikere, at deres blog får betydning for deres fremtidige karriere.

Forståeligt.

Et par af bloggerne arbejder i modebranchen og lader sig selvsagt ikke begrænse af meget. Dog skal det nævnes, at de piger, der frygter mest, kun er i starten af 20’erne.

En enkelt begrunder også sit valg med, at der skal være 100% fokus på undertøjet, og her bliver jeg for alvor uenig. Fjerner du først ansigtet, er kvinden reduceret til en krop. Og værre endnu: afhængigt af poseringen, bliver billederne lynhurtigt seksualiseret. Mange af de undertøjsbloggere, jeg følger, ligger ned på størstedelen af deres billeder, måske fordi det er lettere ved egen hånd at få gode skud på den måde.
Men i netop dét øjeblik er hun reduceret til et objekt. Intet andet end en krop uden ansigt.

(mere…)