Body shaming: ALDRIG OK

Den smager godt, men der er jo meget fedt i,” siger min veninde. Jeg kigger lidt skævt til hende. Hun er tynd, og jeg tør ikke sige, at fedtprocenten nok ikke er det største kostmæssige problem, hverken for hende eller for andre. Jeg overvejer at nævne noget om forarbejdet mad og raffineret sukker, men dropper det. Så taler hun lidt om sit ellers lave BMI, og jeg ser blank ud.

Jeg ærgrer mig sådan, når jeg læser og hører om, hvad folk gør for at gå op eller ned i størrelse, og hvor mange kvaler det giver dem. Og det ærgrer mig at vide, at det især udspringer af tendensen til body shaming.

Men det, der ærgrer mig mest, er, det i nogens bevidsthed er ok, når body shaming går den anden vej.

News flash: Spinkle kvinder kæmper også med body issues.

body_snark_free_zone

(mere…)

The love of lingerie…

Chantal-Thomass-x-Coca-2

(English recap below)

I løbet af de sidste 3-4 år har adskillige venner og bekendte spurgt, hvorfor jeg ikke blogger. Mit svar har altid været, at der er masser af blogs om de emner, jeg interesserer mig for. At jeg ikke har noget nyt at tilføje, og at der jo allerede er nogen derude, der ved mere og gør det bedre end mig (*ydmyg vestjyde*).

Men mest af alt har jeg ikke kunnet indsnævre mine mange interesser og passioner – fokus er kodeordet, og det er en af de ting, jeg synes, mange danske (mode)blogs mangler.

En af mine store passioner er lingeri, og det tog lang tid, før det gik op for mig, at det var dét, bloggen skulle fokusere på. Det er sjovt, at man aldrig ser det, der ellers ligger lige for næsen af en.

Jeg har længe “blogget” om lingeri på Instagram for at teste, om jeg kan leve med billeder af mig selv i undertøj (tro mig – det er grænseoverskridende). Det har ikke været noget problem, og jeg har nu besluttet mig for at gå skridtet videre. Min erfaring har indtil videre været, at man ikke bliver fulgt at så mange “creeps”, som man frygter. Og ellers er jeg ret god til at spotte dem og blokere med det samme.

(mere…)